Jah…. lige pt, lader det sig godt nok vente på sig, men….

Det har ikke forhindret mig i at hækle en stak lækre strandnet i forskellige størrelser:

Idéen til nettene opstod, fordi dygtige Tante Tråd havde lavet en opskrift på nogle smukke strandnet.
Og jeg var solgt og smask forelsket i dem, med det samme.
Desværre er jeg på ingen måder fan af lm-buer og derfor valgte jeg at lave mit eget design i lm og stgm i stedet.

Opskriften har fået navnet Lollipop net i 4 størrelser
Dette skyldes at nettene er hæklet i Lollipop garn.
Nettene er hæklet på nål 6 og dermed er de relativt hurtigt hæklet.
Mønstret er simpelt og derfor er opskriften også begyndervenlig.

Opskriften er som alle de andre her på siden, gratis.
Opskriften kan findes under fanen “hækleopskrifter” og på undersiden “tasker, punge m.m.”

Slutnote:

Jeg må hellere lige tilføje en slutnote.

Der går højst tænkeligt lidt tid før i ser en ny opskrift fra mig.
Jeg er ved at lave orden i min noter, idéer, igangværende projekter m.m.
Dette tager en del af tiden fra mig, som jeg normalt bruger på at hækle og skrive opskrifter.

Til gengæld, når der er orden i det hele, vil der helt sikkert komme mange nye opskrifter.
På to listen står der bl.a:

  • Udvidelse af opskriften til Mandalatæppet
  • En stor filtet vinterfrakke
  • Sommerhat
  • Filtet bordskånere og grydelapper
  • Kurvesæt med hjemmelavede bunde
  • Nyt sjal

Derudover er der også flere ting, som lader vente på sig, af andre kreative idéer:

  • Nålepude/glas (forklaring følger, når den er færdig
  • Div. hårpynt
  • Kort i mange afskygninger
  • Uroer
  • Drømmefangere.

Som i kan se er listen lang, og der er ihvertfald projekter til de næste mange måneder
*smiler*