Ihhhhhh hvor har jeg virkelig glædet mig til at dele denne opskrift med jer…

Dette smukke sjal har fået navnet spike sjalet. Måske lidt atypisk navn, men sjalet i sig selv er også ret atypisk.
Opskriften kan du finde under fanen med hækleopskrifter eller du kan trykke her: Spike sjalet

Som jeg har nævnt før er jeg total sucker for klassikere, men jeg er faktisk også kæmpe sucker for det utraditionelle og det atypiske. Jeg kan godt lide at lave noget nyt, spændende og til tider også grænseoverskridende.
Dette sjal er hæklet i klassisk trekantet form, men den øvre del er hæklet i takker. Dette giver et smukt fald om nakken og over skuldrene. Ydermere giver det sjalet lidt kant, på trods af at mønstret i sig selv, er relativt simpelt.

Jeg håber i vil tage godt imod denne nye opskrift. Jeg selv er helt solgt og pavestolt over det endelige resultat.
(*griner* ja ja…. Jeg er lidt selvglad, men mener også at det er godt at være selvglad og kunne klappe sig selv på skuldrene til tider…)

Ekstra bonus info:

Jeg har fået opdateret forhandlerlisten her på hjemmesiden, således at der nu også er kommet en forhandlerliste, over hvor jeg køber de fleste af mine øvrige hobbymaterialer.
Ydermere har siden også fået en fane som hedder “inspiration” Under denne fane, kan i finde links til div. Facebook-sider og hjemmesider, hvor man kan finde inspiration til sin kreative udfoldelse.

Må i alle få en dejlig st. bededagsferie 🙂