Opskriften på Pinkies halstørklæde er nu klar.

Opskriften kan du finde her: Pinkies halstørklæde eller du kan finde den sammen med alle de andre opskrifter under fanen med hækleopskrifter.

Opskriften falder lidt udenfor sæson, da det nok mest egner sig som halstørklæde til vinteren, pga. tykkelsen samt den store længde. Når det så er sagt, er jeg en kold skid, som generelt fryser meget. Derfor kunne dette lækre halstørklæde nu godt få lov at hænge i min garderobe en måned eller to endnu. Og så er det bestemt også et stort plus, med de dejlige friske farver.

Halstørklædet er relativt nemt at hækle. Det er hæklet i ren lm og stgm. MEN… det er også hæklet i henholdsvis forreste- og bagerste maskeled.
Er det nyt for dig, kan du med fordel benytte billedguiden sidst i opskriften. Eller som altid… Er du også mere end velkommen til at skrive til mig på min facebook blog: https://www.facebook.com/vallentinhandmade/

Sidst men ikke mindst…
Jeg skal lige prale lidt *smiler*
Min hygge/hækle krog er nu ryddet op og der er kommet hylder op, til lidt garn og mine hæklebøger.
Jeg ELSKER det!!!!!
– Og jeg er ikke mindre stolt, når jeg også lige er nød til at fortælle at jeg HELT SELV har sat hylderne op *wow* Men kan alligevel i den sammenhæng konkludere at det får min mand nok lov til fremadrettet. Tror jeg har fået boret mindst 8 unødvendige huller i væggen. Meeeen, det siger vi bare ikke til nogen. Ha ha ha