Kategori: Håndfarvet garn

Teeee klar

Så blev den nye opskrift klar på Teee stripes

        

En lækker basis T-shirt med striber.
Opskriften findes i 2 størrelser S/M og L/XL

Opskriften finder du her: Teeee stripes eller du kan finde den under fanen med hækleopskrifter.

Vigtigt:

Om størrelserne:

Da der ikke har været testhæklere på opskrifterne, er størrelserne kun vejledende. Størrelserne er sat ud fra min egen størrelse og kropsbygning.
Jeg ligger på nuværende tidspunkt og svinger mellem en størrelse L og XL.
Størrelsen S/M var for lille til mig.
Størrelsen L/XL passer mig. (Det er mig på billedet, med den hvide/multifarvede T-shirt)

Om garnvalg og mængde:

Til begge størrelser er der brugt, hvad der svarer til 3 fed håndfarvet garn a’ 100g/400m.
Jeg har benyttet kvaliteten 50% silke/ 50% merino.
Denne garn kan bestilles hos både BEA Garn og Missbirk Handmade på Facebook. Alternativt kan Manos Del Uruguay – Alegria, benyttes.

Til modellen i str. S/M er der brugt 2 fed ensfarvet/semisolid. Og 5 minifed af ca. 20g. Samt en orange rest til kanterne.

Alternativt, hvis du er mere til bomuld, end uld, kan du også sagtes benytte alm 8/4 bomuld til opskriften.

Tja…. en basis bluse blev det ikke til. Men!

Det blev til gengæld til en ny opskrift på en super lækker ballon bluse.

Blusen er en onesize passende til ca. størrelse S/M/L.

Opskriften finder du som altid under fanen “hækleopskrifter” eller ved at trykke på følgende link: Ballon blusen onesize

Til opskriften er der benyttet en super lækker håndfarvet brushed alpaka.
Uldfeen på facebook forhandler den som “silke sky” og Bea Garn på facebook har en tilsvarende kvalitet hun kalder “Suri”
Ønsker du i stedet at benytte en billigere garn, kan du med fordel benytte “Brushed alpaka” fra Drops eller “Dream Line AIR” fra Du Store Alpaka.

Som lacegarn har jeg benyttet DMC Petra 8. En merceriseret bomuld. (Denne fraråder jeg dog kraftigt, da den desværre gør resultatet lidt stift)
I stedet vil jeg anbefale en god håndfarvet lacegarn, fra en dygtig håndfarver.
Alternativt, hvis du har begrænsede midler til rådighed, kan du benytte “Lace” fra Drops.

OBS OBS OBS!!!!
Hvis du vælger at benytte håndfarvet garn, er det yderst vigtigt at du husker at veksle mellem nøglerne. Altså IKKE hækle mere end maks. 4 omg med den samme nøgle, før du skifter til en anden.
Har du fx 3 nøgler håndfarvet garn, hækler du som følgende:
Omg 1-4: nøgle 1
Omg 5-8: Nøgle 2
Omg 9-12: Nøgle 3
Omg 13-16: Nøgle 1
Omg 17-20: Nøgle 2
osv osv osv

Jeg håber at i får lavet en masse smukke og lækre bluser 🙂

Så er der godt nyt til plus-size pigerne…

Så er der kommet en lækker basis opskrift på en simpel trøje.

Opskriften er en onesize-plussize svarende til ca. størrelse XXL – XXXL.
Modellen på billedet er ca. størrelse XXXL.

Opskriften kan du finde under fanen med hækleopskrifter eller du kan trykke på linket her: Basis Blusen Onesize-Plussize

Opskriften er meget simpel at gå til, da den kun er hæklet i henholdsvis stgm, fm, km og lm.
Dog vil jeg klart anbefale en omgangstæller, til stykket med udtagninger.

Håber at opskriften må bringe glæde 😉

 

Til sidst skal der lyde et meget stort TAK til min skønne hæklebuddy, som både står model på billedet, men som også har lagt krop til alle mine målinger m.m.

Til alle andre, kan jeg oplyse at der også kommer en regulær onesize trøje i str S – M – L
Den er allerede på tegnebrættet, men at designe bluser, tager lang tid, kontra hvad jeg ellers har lavet af designs.

Kæmpesjal i luksus-klassen

Så er der sørme en ny opskrift klar til jer igen.

Denne gang er det et kæmpe stort og lækkert sjal, i bedste kvalitet.
Sjalet er hæklet i lækkert og smukt håndfarvet garn fra Uldfeen på Facebook https://www.facebook.com/groups/287845122087088/
Jeg har benyttet 1 tråd 100% silke  og 1 tråd brushed alpaka.

Er du nybegynder, vil jeg dog ikke anbefale brushed garner, da maskerne kan være svære at se. Men har du mod på en udfordring med garn, er det helt sikkert denne du skal prøve. Opskriften er heldigvis nem og ligetil, således at du i stedet kan fokusere på garnet.

Sjalet er let at gå til, selv for begynderen, da det udelukkende er hæklet i lm og stgm.
Af selv samme grund har sjalet fået navnet: Easy Piece Sjalet
Opskriften finder du ved at klikke på den turkise tekst herover, eller du kan finde den under fanen med hækleopskrifter.

 

Ny beklædning…

Så fik jeg lavet en opskrift på mit første rigtige stykke hæklet beklædning…

Og jeg er SÅ! tilfreds med resultatet.

En super flot og lækker bolero. Denne model er med korte ærmer og findes i to størrelser S/M og L/XL.
Den er hurtigt hæklet, da den hækles i FLUFFY garn fra BEA-garn på nål 8.
Alternativ kan der benyttes 3 tråde brushed alpaca fra DROPS.

Opskriften finder du her: Fluffy bolero
Eller du kan finde den under fanen med hækleopskrifter.

Cookie i nye klæder…

Det velkendte cookie-tørklæde har fået en overhaling…

Det er der kommet den nye opskrift ud af.
Opskriften har fået det påfaldende navn cookie VOL.2

Tørklædet har samme udformning som det traditionelle cookie-tørklæde. Men dette er hæklet i en lidt mere lækker håndfarvet  luksus bamboo blanding fra BEA Garn på facebook. Alternativt garnvalg, er selvfølgelig også oplyst i opskriften.
Derudover har tørklædet fået lidt detaljer i form af et smukt tilfældigt hulmønster.

VIGTIGT:
Tørklædet/opskriften er ikke testhæklet, da jeg for tiden er spændt ret hårdt op med flere projekter.
Skulle du mod forventning finde fejl eller utydeligheder i opskriften vil jeg venligst bede om at du sender mig en besked, således at evt. fejl og mangler kan blive rettet.

For at følge lidt med i mine mange projekter kan du med fordel kigge forbi min blog på facebook:
https://www.facebook.com/vallentinhandmade/

En lille opskrift blev det til….

Som jeg allerede har varsko-et på min blog på facebook, vil der blive lidt længere mellem mine opskrifter i en rum tid…

Men en lille simpel og hurtig hæklet opskrift, hoppede der af nålen idag.
Opskriften har fået, det meget åbenlyse navn: Binde pandebånd

Pandebåndet er hurtigt hæklet, da det hækles på nål 5.
Opskriften er let og ligetil, da der kun hækles i lm og stgm.

De af jer der allerede har stiftet bekendtskab med min opskrift på cookie-tørklædet, vil også hurtigt opdage en vis lighed 😉

I opskriften har jeg skrevet at der skal benyttes ca. 30g garn, passende til en nålstørrelse 5.
Dette kan selvfølgelig variere, alt efter hæklefasthed, garnets tykkelse med mere.
Jeg har til mit pandebånd benyttet mig af ca .20g håndfarvet garn og ca 5g følgetråd af Mohair/silke.

Jeg håber på indenfor en rimelig tid, at få overskud og tid til at lave et halsrør, der passer til pandebåndet.
Men jeg kan desværre intet love.

Håber dog stadig at i vil tage godt imod opskriften.

Julen er ikke kun for børn….

Men også for barnlige sjæle 😉

Derfor har jeg lavet denne hækleopskrift på en nissehue i voksen størrelse, så også de voksne, med barnlige sjæle, kan lege nisse og nyde julen.
Opskriften hedder De voksnes nissehue. Du finder opskriften ved at trykke på linket, ellers kan den findes under fanen med hækleopskrifter.

Denne nissehue er meget speciel og unik, da jeg fik Heidi fra ‘Farveladen’ til at farve garn til mig, efter mine egne ønsker og idéer.
Jeg ved hun gerne tager imod bestillinger, hvis du også skulle have lyst til at designe din egen unikke nissehue.
Alternativt, hvis du ønsker en mere klassisk nissehue, kan strømpegarnet fra Arwetta, med fordel benyttes.

Må i alle få en super skøn, dejlig og hyggelig jul, med familie og venner <3

© 2023

Tema af Anders NorenOp ↑