Forfatter: awi (side 1 af 6)

Opdateret vejledning til rygsæk

OBS OBS OBS

Vejledning til lille rygsæk er opdateret og rettet.

Beklager fejlen.

vejledning rygsæk

 

Glade hilsner fra Janni
– AWI Design

To nye vejledninger er klar….

Så fik jeg endelig de 2 vejledninger klar, på henholdsvis en kuffert og en rygsæk.
Begge ligger klar under fanen Kort og scrap.

Du kan også finde dem herunder. klik på den mintfarvede tekst, og vejledningen kommer frem.

vejledning rygsæk

 

vejledning til kuffert

Skulle der mod forventning være en fejl i vejledningerne, må du meget gerne kontakte mig i en pb på Facebook via min facebookside: https://www.facebook.com/AWIkortogscrap

Der vil på et senere tidspunkt, når jeg lige har tid og overskud til det, blive sendt en live hvori jeg viser hvordan jeg laver henholdsvis kufferten og rygsækken. Men jeg ved endnu ikke hvornår, da ferien står for døren.

Glade hilsner fra Janni
– AWI Design

Ny vejledning klar på siden

En fin lille æske til opbevaring af tags.

Her kommer en vejledning på denne fine lille æske til opbevaring af tags fra Simple & Basic.

Æske til Simple & Basic tags

Vejledningen kommer efter ønske fra flere som så min sidste live, hvor jeg lavede disse fine æsker.
Æskerne er stærkt inspireret af et andet medlem på Facebook, som netop lavede denne type æsker til sine A6 kort.
Der er dog i min vejledning lidt fravigelser og ændringer, da jeg har tilpasset æsken til mit behov og mine ønsker.

Denne vejledning er til en æske hvori der kan ligge fra 0-15 tags fra Simple & Basic, alt afhængig af hvor meget man vælger at pynte sine tags.

Nyt på hjemmesiden

Så er der helt nyt her på hjemmesiden…

Hjemmesiden har fået en ny fane “kort og scrap”: http://awi.dk/?page_id=590
Under denne fane vil der være mulighed for at finde de vejledninger som jeg udarbejder, når jeg arbejder med mine scrapmaterialer. Indtil videre er der ikke et ret stort indhold.

På nuværende tidspunkt, ligger der en vejledning til fremstilling af små juletrommer.
Vejledning til små trommer


Mere vil med tiden blive tilføjet, efterhånden som ideerne dukker op og realiseres.

Glade hilsner fra Janni
– AWI Design

Teeee klar

Så blev den nye opskrift klar på Teee stripes

        

En lækker basis T-shirt med striber.
Opskriften findes i 2 størrelser S/M og L/XL

Opskriften finder du her: Teeee stripes eller du kan finde den under fanen med hækleopskrifter.

Vigtigt:

Om størrelserne:

Da der ikke har været testhæklere på opskrifterne, er størrelserne kun vejledende. Størrelserne er sat ud fra min egen størrelse og kropsbygning.
Jeg ligger på nuværende tidspunkt og svinger mellem en størrelse L og XL.
Størrelsen S/M var for lille til mig.
Størrelsen L/XL passer mig. (Det er mig på billedet, med den hvide/multifarvede T-shirt)

Om garnvalg og mængde:

Til begge størrelser er der brugt, hvad der svarer til 3 fed håndfarvet garn a’ 100g/400m.
Jeg har benyttet kvaliteten 50% silke/ 50% merino.
Denne garn kan bestilles hos både BEA Garn og Missbirk Handmade på Facebook. Alternativt kan Manos Del Uruguay – Alegria, benyttes.

Til modellen i str. S/M er der brugt 2 fed ensfarvet/semisolid. Og 5 minifed af ca. 20g. Samt en orange rest til kanterne.

Alternativt, hvis du er mere til bomuld, end uld, kan du også sagtes benytte alm 8/4 bomuld til opskriften.

Maskemarkører

På min facebookside https://www.facebook.com/AWIdesigns/ er der nu lagt nye maskemarkører til salg…

De ligger i mappen “Minishop” og er sat til salg for en yderst favorabelpris.
De er lavet af mine rester, og sælges derfor for materialeprisen alene.
Der er både til strik og hækling.

Skal du nå at have et sæt med, så følg linket her: https://www.facebook.com/pg/AWIdesigns/photos/?tab=album&album_id=589299798143952

1 sæt koster kun 40.- PP
3 sæt for 100.- PP

Tja…. en basis bluse blev det ikke til. Men!

Det blev til gengæld til en ny opskrift på en super lækker ballon bluse.

Blusen er en onesize passende til ca. størrelse S/M/L.

Opskriften finder du som altid under fanen “hækleopskrifter” eller ved at trykke på følgende link: Ballon blusen onesize

Til opskriften er der benyttet en super lækker håndfarvet brushed alpaka.
Uldfeen på facebook forhandler den som “silke sky” og Bea Garn på facebook har en tilsvarende kvalitet hun kalder “Suri”
Ønsker du i stedet at benytte en billigere garn, kan du med fordel benytte “Brushed alpaka” fra Drops eller “Dream Line AIR” fra Du Store Alpaka.

Som lacegarn har jeg benyttet DMC Petra 8. En merceriseret bomuld. (Denne fraråder jeg dog kraftigt, da den desværre gør resultatet lidt stift)
I stedet vil jeg anbefale en god håndfarvet lacegarn, fra en dygtig håndfarver.
Alternativt, hvis du har begrænsede midler til rådighed, kan du benytte “Lace” fra Drops.

OBS OBS OBS!!!!
Hvis du vælger at benytte håndfarvet garn, er det yderst vigtigt at du husker at veksle mellem nøglerne. Altså IKKE hækle mere end maks. 4 omg med den samme nøgle, før du skifter til en anden.
Har du fx 3 nøgler håndfarvet garn, hækler du som følgende:
Omg 1-4: nøgle 1
Omg 5-8: Nøgle 2
Omg 9-12: Nøgle 3
Omg 13-16: Nøgle 1
Omg 17-20: Nøgle 2
osv osv osv

Jeg håber at i får lavet en masse smukke og lækre bluser 🙂

Så er der godt nyt til plus-size pigerne…

Så er der kommet en lækker basis opskrift på en simpel trøje.

Opskriften er en onesize-plussize svarende til ca. størrelse XXL – XXXL.
Modellen på billedet er ca. størrelse XXXL.

Opskriften kan du finde under fanen med hækleopskrifter eller du kan trykke på linket her: Basis Blusen Onesize-Plussize

Opskriften er meget simpel at gå til, da den kun er hæklet i henholdsvis stgm, fm, km og lm.
Dog vil jeg klart anbefale en omgangstæller, til stykket med udtagninger.

Håber at opskriften må bringe glæde 😉

 

Til sidst skal der lyde et meget stort TAK til min skønne hæklebuddy, som både står model på billedet, men som også har lagt krop til alle mine målinger m.m.

Til alle andre, kan jeg oplyse at der også kommer en regulær onesize trøje i str S – M – L
Den er allerede på tegnebrættet, men at designe bluser, tager lang tid, kontra hvad jeg ellers har lavet af designs.

Kæmpesjal i luksus-klassen

Så er der sørme en ny opskrift klar til jer igen.

Denne gang er det et kæmpe stort og lækkert sjal, i bedste kvalitet.
Sjalet er hæklet i lækkert og smukt håndfarvet garn fra Uldfeen på Facebook https://www.facebook.com/groups/287845122087088/
Jeg har benyttet 1 tråd 100% silke  og 1 tråd brushed alpaka.

Er du nybegynder, vil jeg dog ikke anbefale brushed garner, da maskerne kan være svære at se. Men har du mod på en udfordring med garn, er det helt sikkert denne du skal prøve. Opskriften er heldigvis nem og ligetil, således at du i stedet kan fokusere på garnet.

Sjalet er let at gå til, selv for begynderen, da det udelukkende er hæklet i lm og stgm.
Af selv samme grund har sjalet fået navnet: Easy Piece Sjalet
Opskriften finder du ved at klikke på den turkise tekst herover, eller du kan finde den under fanen med hækleopskrifter.

 

NYT NYT NYT

Jeg har ansøgt Facebook om at få ændret navnet på min skønne blog.
Jeg ønsker at ændre navnet til AWI design, således at både min hjemmeside og bloggen på Facebook, sammen danner en rød tråd.

Lykkedes det, og godkender Facebook navneændring her på min blog, vil bloggen fremadrettet komme til at hedde AWI design.

For jer som følgere får det ingen betydning, udover at navnet på min Facebookside ændre sig.
Indhold og alt hvad jeg laver og slår op, vil fortsat forblive det samme.

Håber på jeres forståelse og støtte i processen

Ældre indlæg

© 2024

Tema af Anders NorenOp ↑