Cookie i nye klæder…

Det velkendte cookie-tørklæde har fået en overhaling…

Det er der kommet den nye opskrift ud af.
Opskriften har fået det påfaldende navn cookie VOL.2

Tørklædet har samme udformning som det traditionelle cookie-tørklæde. Men dette er hæklet i en lidt mere lækker håndfarvet  luksus bamboo blanding fra BEA Garn på facebook. Alternativt garnvalg, er selvfølgelig også oplyst i opskriften.
Derudover har tørklædet fået lidt detaljer i form af et smukt tilfældigt hulmønster.

VIGTIGT:
Tørklædet/opskriften er ikke testhæklet, da jeg for tiden er spændt ret hårdt op med flere projekter.
Skulle du mod forventning finde fejl eller utydeligheder i opskriften vil jeg venligst bede om at du sender mig en besked, således at evt. fejl og mangler kan blive rettet.

For at følge lidt med i mine mange projekter kan du med fordel kigge forbi min blog på facebook:
https://www.facebook.com/vallentinhandmade/

Endnu en cookie blev til

Denne cookie er et lækkert halsrør.

Designet minder til forveksling om cookie tørklædet, men i stedet for et tørklæde får du her et lækkert halsrør.
Med halsrøret slipper du for at skulle binde enderne og du slipper for lange ender der flagre rundt i blæsten.

Opskriften finder du her: cookie halsrør
Ellers ligger den under fanen med hækleopskrifter.

Jeg håber i vil tage ligeså godt imod halsrøret, som i gjorde med tørklædet 😉

En lille opskrift blev det til….

Som jeg allerede har varsko-et på min blog på facebook, vil der blive lidt længere mellem mine opskrifter i en rum tid…

Men en lille simpel og hurtig hæklet opskrift, hoppede der af nålen idag.
Opskriften har fået, det meget åbenlyse navn: Binde pandebånd

Pandebåndet er hurtigt hæklet, da det hækles på nål 5.
Opskriften er let og ligetil, da der kun hækles i lm og stgm.

De af jer der allerede har stiftet bekendtskab med min opskrift på cookie-tørklædet, vil også hurtigt opdage en vis lighed 😉

I opskriften har jeg skrevet at der skal benyttes ca. 30g garn, passende til en nålstørrelse 5.
Dette kan selvfølgelig variere, alt efter hæklefasthed, garnets tykkelse med mere.
Jeg har til mit pandebånd benyttet mig af ca .20g håndfarvet garn og ca 5g følgetråd af Mohair/silke.

Jeg håber på indenfor en rimelig tid, at få overskud og tid til at lave et halsrør, der passer til pandebåndet.
Men jeg kan desværre intet love.

Håber dog stadig at i vil tage godt imod opskriften.

Alt for mange projekter og aaaaalt for lidt tid….

Der er her på hjemmesiden en rungende stilhed for tiden…

Det er der flere grunde til.
Jeg er ikke stoppet med at lave opskrifter, men der kommer til at gå lidt længere tid imellem dem.
Dette skyldes bl.a. at jeg på nuværende tidspunkt har mange projekter kørende.
Nogle som er hemmelige og andre, som i ser lidt til på min facebook-blog.

Er du nysgerrig efter hvad jeg går og sysler med, kan du med fordel besøge bloggen på facebook:
https://www.facebook.com/vallentinhandmade/

På bloggen er der også kommet et nyt tiltag.
Jeg vil indimellem skrive anmeldelser af forskelligt garn, bøger og tilbehør

Den første jeg har skrevet en anmeldelse om er Kid-Silk fra DROPS.

Jeg hører meget gerne fra dig, hvis der er et bestemt garn, en bestemt bog eller andet, som du godt kunne tænke dig at se en anmeldelse på.

MVH Janni
– Vallentin Handmade

Julen er ikke kun for børn….

Men også for barnlige sjæle 😉

Derfor har jeg lavet denne hækleopskrift på en nissehue i voksen størrelse, så også de voksne, med barnlige sjæle, kan lege nisse og nyde julen.
Opskriften hedder De voksnes nissehue. Du finder opskriften ved at trykke på linket, ellers kan den findes under fanen med hækleopskrifter.

Denne nissehue er meget speciel og unik, da jeg fik Heidi fra ‘Farveladen’ til at farve garn til mig, efter mine egne ønsker og idéer.
Jeg ved hun gerne tager imod bestillinger, hvis du også skulle have lyst til at designe din egen unikke nissehue.
Alternativt, hvis du ønsker en mere klassisk nissehue, kan strømpegarnet fra Arwetta, med fordel benyttes.

Må i alle få en super skøn, dejlig og hyggelig jul, med familie og venner <3

Hvem hader at fryse om benene….

Jeg gør ihvertfald….

Og da jeg går rigtig meget i leggins – også om vinteren, er benvarmere et absolut must i min vintergarderobe.

Disse skal der hækles en hel stak af i forskellige størrelser.
Hurtige at lave. Lette at lave. Og så er de super lækre vamsede og bløde.
Opskriften hedder Vinterens Benvarmere og kan findes ved at trykke på linket. Den er selvfølgelig også  lagt op under fanen med hækleopskrifter.

Det er dog vigtigt at du læser afsnittet: “Inden du går igang”
Da afsnittet indeholder en rækker relevante og vigtig info om opskriften.

Afslutningsvis, vil jeg lige gøre opmærksom på at der på bloggen, på facebook: https://www.facebook.com/vallentinhandmade/?ref=br_rs netop nu, kører en lækker give-away, hvor du har mulighed for at vinde en af de 3 forskellige lækre præmier.

Nu er der vidst ikke andet at sige end….
GLÆDELIG 1. DECEMBER

Luksus i stor stil

Denne vinter kommer jeg til at gå i møde, med stil! – Lækker luksus stil!

Opskriften på denne lækre baggyhue kommer i 4 forskellige størrelser:

  • 3-6 år
  • 6-10 år
  • Teen/Voksen
  • Voksen Onesize

– OG… Så er den tilmed gratis som altid og kan findes her på hjemmesiden, under fanen med hækleopskrifter eller klik på dette link: Baggy Vinterhue i 4 størrelser

Denne hue er ypperste luksus.
Super lækker pasform og ikke nok med det, er den også hæklet i en lækker luksusgarn fra ONION. Garnet hedder ‘Camel + Merino’

Byd velkommen til Baggy Huen fra Vallentin Handmade 😉

 

OBS OBS OBS

Glem ikke at slå et smut forbi facebooksiden: https://www.facebook.com/vallentinhandmade/
Der køre lige ny en lækker give-away, hvor du har mulighed for at vinde et fed, af det helt unikke og håndfarvet garn fra Farveladen.

Frisk fra gryden….

Tørklæde hæklet i det skønne håndfarvet garn fra Farveladens skønne farvegryde.

Her er endnu et lækkert tørklæde design fra Vallentin Handmade.
Tørklædet har det perfekte navn: Farveladen tørklæde og opskriften kan selvfølgelig og som altid findes helt gratis her på siden.

Garnet brugt til dette tørklæde kommer fra ‘Farveladen’ på Facebook.
Hvilket også har været med til at navngive tørklædet.
Farveladens facebook-side kan findes på følgende link: https://www.facebook.com/farveladengarn/

Heidi som har farveladen, håndfarver det smukkeste garn og jeg er gået hen og blevet KÆMPE fan.
Derfor har jeg designet dette virkelig lækre og lette tørklæde i en af hendes smukke garner. Opskriften er lavet således at den passer perfekt til hendes 100 grams nøgler, med løbelængde på ca. 400 meter.

Tørklædet er meget langt og smalt hvilket gør at det derfor er godt, både som pyntetørklæde og mindre halstørklæde.

Det lækre og også helt unikke ved dette tørklæde er netop at ingen tørklæder hæklet ud fra opskriften, med det anbefalede garn, bliver på noget tidspunkt helt ens. Dette skyldes netop skønheden ved det unikke håndfarvet garn.

Håber i vil tage godt imod opskriften og ‘Farveladen’

 

BONUS:

Indenfor den nærmeste fremtid vil der komme en ny lækker give-away på bloggen på facebook: https://www.facebook.com/vallentinhandmade/

Jeg har været så heldig at søde Heidi, fra Farveladen har lovet at sponsorere et af sine smukke håndfarvet fed garn.
Jeg glææææder mig som et lille barn, til at kunne forkæle en af jer, med hvad der for mig, er indbegrebet at unik luksus.

Hvem elsker ikke cookies….?

Jeg gør ihvertfald. Og denne cookie bliver bestemt også en favorit.

Ja, som i nok har gættet har dette lækre tørklæde fået navnet Cookie tørklæde

Opskriften er inspireret af navnet fra garnet, som er anvendt.
Cookie er godt nok en akrylgarn, og normalvis er jeg ikke den store fan af akryl, men lige netop cookie garnet fra järbo er faktisk rigtig lækker og blødt.

Det kan selvfølgelig også hækles i mange andre typer garn.
Ja, fristes næsten til at sige alle slags garner, dog ikke chunky og ribbon garner.

Tørklædet er hurtigt hæklet og kan bestemt anbefales som et lille hurtigt hækleprojekt.
Man kan med fordel også tilføje flere rækker, således at det bliver mere halstørklæde-agtigt, når nu vi går den kolde vintertid i møde.

Opskriften er selvfølgelig gratis og kan findes under fanen med hækleopskrifter, eller du kan klikke på linket her: Cookie tørklæde

Til slut vil jeg gøre opmærksom på den nye lækre give-away, der ligge nu kører på bloggen på facebook: https://www.facebook.com/vallentinhandmade/

Denne gang har du mulighed for at vinde en nøgle, af en af mine favoritgarner. Nemlig Scheepjes Whirl. Det ultimative bedste garn til sjaler, med langt farveskift. …………….Ifølge mig 😉

Back in time……

For mange år siden da jeg var en lille pige……

Hang disse smukke og simple grydelapper i mange hjem.
Mine børns kære gudmor/oldemoster, ønskede sig inderligt nogle sæt, så jeg måtte i gang.

Jeg har nu hæklet 4 sæt, i farver hun selv har valgt. De vil blive sendt med posten indenfor de nærmeste dage.
Selvfølgelig….. Har jeg da også lavet en opskrift til jer andre, som gerne vil tilbage i barndomsminderne, eller blot er forfalden til retro stilen.

Opskriften hedder meget indlysende: Retro grydelapper

Man kan selvfølgelig også, hvis man ikke er til retro-stilen, men gerne vil have et sæt lækre grydelapper, hækle dem ensfarvet på begge sider.
På den måde kan man få nogle mere nutidige grydelapper. Alternativt, hækle dem sammen, med en fed kontrastfarve.

Håber at i kan lide opskriften 😉

« Ældre indlæg

© 2019

Tema af Anders NorenOp ↑